fbpx

Raphinha har kurs mod at overgå Neymar

FCBARCELONA.DK - 28.01.25

// Raphinha

Raphinha har aldrig været bedre end han er nu. Han gør en kæmpe forskel og scorer samtidig masser af mål. Efter kampen mod Valencia er han på 23 mål i 31 kampe og dermed nærmer han sig Neymar i hans bedste sæson for Barca.

Neymar er et ikon og en legende, såvel i Barca som på det brasilianske landshold. Han har status som en af de bedste og mest iøjenfaldende angribere i Barcas lange historie, så at kunne måle sig med ham, er kun de færreste forundt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Raphinha har dog mulighed for at overgå Neymar når det gælder antal mål. I sin første sæson scorede Neymar blot 15 mål i 41 kampe, mens anden sæson blev den bedste for Neymar i Barca-trøjen med 39 mål i 51 kampe. Det givet et scoringssnit på 0,76 mål pr. kamp, mens Raphinha lige nu ligger på 0,74.

Raphinhas 23 mål fordeler sig med 12 i La Liga, 8 i Champions League, 2 i Supercuppen og et enkelt i Copa del Rey.

Det betyder at Raphinha er den næstmest scorende spiller i Champions League, kun overgået af Lewandowski med 9 mål, mens brasilianeren i La Liga kun overgås af Lewandowski og Mbappé.

raphinha8F
© Getty Images

.:FORSIDE:.