fbpx
Annonce

Raphinha overhaler Dembélé på topscorerlisten

FCBARCELONA.DK - 13.03.23

// Raphinha

Raphinha er for alvor trådt i karakter i fraværet af den skadede Ousmane Dembélé og det understregede han igen søndag, hvor han scorede mod Athletic Bilbao. Brasilianeren har nu scoret næstflest mål for Barca i denne sæson.

På trods af en vanskelig start på sæsonen for Raphinha, hvor han stod i skyggen af Dembélé og måtte tilbringe en del tid på bænken, så har den brasilianske angriber for alvor grebet chancen på det seneste. Raphinha har fået en masse spilletid grundet Dembélés skade og her har kan kvitteret med adskillige mål og assists.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med scoringen søndag aften mod Athletic Bilbao er Raphinha nu nummer to på Barcas interne topscorerliste i denne sæson på tværs af alle turneringer. Brasilianeren er nu oppe på ni scoringer og er kun overgået af Lewandowski.

Raphinha har ligeledes stået for ni målgivende afleveringer i denne sæson og angriberen er dermed den Barca-spiller, som har flest assists på kontoen.

På søndag får Raphinha med stor sikkerhed igen chancen for at blive afgørende for Barca, når det gælder El Clásico på Camp Nou mod Real Madrid. Her forventes Dembélé heller ikke at være med, hvorfor Raphinha sandsynligvis starter inde i det catalanske angreb.

.:FORSIDE:.