Raphinha udtaget til Copa América, men ikke Roque
FCBARCELONA.DK - 11.05.24
// Raphinha // Vitor Roque
I går udtog den brasilianske landstræner sin trup til sommerens Copa América, Helt som ventet er Raphinha blandt de udtagne, mens Vitor Roque må se i øjnene, at det manglede spilletid i Barca betyder, at han er ikke udtaget.
Raphinha var nærmest selvskreven til den brasilianske trup ved sommerens Copa América, der spilles i USA. At landstræner Dorival Junior har Barca-angriberen med på sin liste, kommer derfor ikke som nogen overraskelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
Modsat var der større spænding om Vitor Roque, for da han spillede hjemme i Brasilien, bankede han på døren til landsholdet. En enkelt A-landskamp er han noteret for, men skiftet til Barca har haft sine konsekvenser.
Vitor Roque har ikke spillet meget de seneste måneder og derfor er det logisk, at Dorival Junior vælger andre løsninger, end at satse på en spiller der ikke får spilletid i sin klub.
Den manglende udtagelse er endnu en skuffelse for Vitor Roque, der muligvis i sit inderste fortryder, at hans skifte til Barca blev fremrykket til januar frem for til sommer, som det oprindeligt var aftalt.