fbpx
Annonce

Raphinha: 'Vi har gang i en rigtig god sæson'

FCBARCELONA.DK - 10.03.23

// Raphinha

Raphinha har haft stor betydning for Barca på det seneste og brasilianeren føler samtidig at holdet har gang i en glimrende sæson, selvom de har oplevet problemer med spillet i de seneste par kampe.

Det er Catalunya Radio der har mødt Rpahinha til et interview. Her blev han spurgt om Barca vinder ligaen, hvis de vinder de næste to kampe mod Bilbao og Real Madrid.

'Vi må ikke tro at mesterskabet er hjemme efter de to næste kampe, for i fodbold kan det hurtigt gå dårligt og hvis det gør det skal vi huske, at vi kun afhænger af os selv. Vi har fuld fokus på de næste to kampe og dem der følger' svarede han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca oplevede store problemer i deres seneste kampe mod Real Madrid og Valencia og det blev Raphinha bedt om en kommentar til. 'Vi har ikke været så gode i de to seneste kampe, men vi har gang i en rigtig god sæson. Jeg ser en stor lyst i omklædningsrummet og hvis der nogle der ikke føler denne lyst, bør de ikke være her' sagde han.

'Vi spillede ikke godt i de to kampe, men vi opnåede at få sejren. Det er det vigtigste for alle. Vi skal forbedre os, men det tynger også at spille kampe hver tredje dag. Derfor er en midtuge uden kamp vigtigt, så vi kan komme os og slappe lidt af' fortsatte angriberen.

Til sidst blev han bedt om at sammenligne sig med to brasilianske Barca-legender, Ronaldinho og Rivaldo. 'Jeg kender ikke så meget til Rivaldo udenfor banen, men jeg ved at Ronaldinho var den samme på og udenfor banen. Han smilte altid. Udenfor banen minder jeg nok mest om Ronaldinho, men på banen ligner jeg nok mest Rivaldo, mere alvorlig og fokuseret' afsluttede han.



.:FORSIDE:.