fbpx

Real Madrid langer nu ud efter dommeren i El Clásico

FCBARCELONA.DK - 09.05.25

 


Da Barca og Real Madrid mødtes i Copa del Rey finalen, krævede madrilenerne dommeren udskiftet efter en skandaløs kampagne mod ham. Nu er det dommeren i El Clásico som de er ude efter og kalder ham Barca-tilhænger.

Real Madrid skabte en reel skandale med deres opførsel op til Copa del Rey finalen for et par uger siden. De kom med kraftige udfald mod dommeren Ricardo de Burgos Bengoecha, hvor klubbens officielle tv-kanal Real Madrid TV, reelt udsatte dommeren for voksenmobning. Det medførte et følelsesladet pressemøde, hvor De Burgos ikke kunne holde tårerne tilbage.

Efterfølgende kom der officielle udmeldinger fra klubben omkring De Burgos, som de krævede udskiftet, ligesom de boykottede pressemødet inden kampen og den officielle middag. Der var sågar forlydender om, at de overvejede at boykotte selve finalen, hvilket dog ikke skete.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Nu er Real Madrid TV på banen igen med en særdeles usympatisk optræden, hvor det går ud over dommeren i søndagens El Clásico, den erfarne Hernández Hernández.

'Denne Hernández-Hernández, der i 13 år har været dommer i ligaen, og Barca-tilhænger siden han var lille, skal nu dømme den afgørende Clásico i ligaen' lød det i går fra tv-kanalen.

Med derved stopper det ikke. 'Det er med den dommer at Real Madrid har den laveste procentdel af sejre og kun to af de seneste seks kampe med ham på banen er vundet. I de fire seneste kampe begik han alvorlige fejl, der påvirkede resultatet' fortsatte de og viste tv-billeder fra de situationer de er utilfredse med.

Dermed fortsætter Real Madrid med at forfølge de dommere som de ikke synes om og overraskende nok kommer der ikke konsekvenser fra fodboldforbundet RFEF eller La Liga.

Ligesom det skete op til pokalfinalen, holder Barca helt tavs og koncentrere sig i stedet om det sportslige.

hernandezhernandez1F
© Getty Images

// El Clásico
.:FORSIDE:.