fbpx

Rodri: 'Lamine Yamal vinder snart Ballon d'Or'

FCBARCELONA.DK - 29.10.24

 


Rodri blev mandag aften kåret til vindereren af Ballon d'Or 2024 og da den spanske midtbanespiller skulle holde takketale valgte han blandt andet at hylde Lamine Yamal og spåede ham som kommende vinder af prisen.

Mandag var det som bekendt Rodri, som løb med dette års Ballon d'Or. Det gjorde han foran Vinicus Junior og Jude Bellingham, mens Lamine Yamal kom ind på en flot 8. plads og Dani Olmo på en 13. plads.

Artiklen fortsætter under annoncen


Da Rodri blev udråbt som vinder og skulle holde sin takketale på scenen, sendte spanieren en særlig hilsen til sin landsholdskammerat Lamine Yamal, som han vandt EM sammen med i sommer.

'Der er en, som jeg tror snart vinder Ballon d'Or, og det er dig Lamine Yamal. Som jeg også fortalte dig under EM, så skal du fortsætte det hårde arbejde og så har du det hele liggende foran dig' sagde Rodri til Barca-angriberen.

Rodri nævnte også flere tidligere Barca-profiler, som ikke nåede at vinde Ballon d'Or, men som ifølge mange burde have vundet.

'Det er en sejr for spansk fodbold. Der er så mange spillere, som ikke nåede at vinde denne pris, men som burde have vundet. Xavi, Iniesta, Casillas, Busquets. Min pris i dag giver synlighed til de midtbanespillere, som der har været gennem årene' sagde han.

// Ballon d'Or // Lamine Yamal
.:FORSIDE:.