fbpx

Rodri undskyldte efter kommentar om Valencia

FCBARCELONA.DK - 10.09.26


Rodri havnede i sin første større kontrovers som Barca-spiller efter 5-0-sejren på Mestalla. En privat samtale på bænken blev fanget af tv-kameraerne, og efter Champions League-kampen mod Feyenoord valgte midtbanespilleren offentligt at beklage sine ord.

Episoden fandt sted, efter Rodri var blevet skiftet ud mod Valencia og sad på bænken sammen med Pau Cubarsí. Her kommenterede han overrasket på hjemmeholdets niveau og sagde blandt andet: 'De er meget dårlige, de er meget svage'. Samtalen var ikke tiltænkt offentligheden, men billederne blev efterfølgende vist og samtalen afsløret med mundaflæsning, hvilket skabte stor debat i Spanien.

Rodri reagerede hurtigt på sagen og tog personligt kontakt til Valencias anfører José Luis Gayà, som han kender fra det spanske landshold. Efter onsdagens kamp mod Feyenoord valgte han derefter selv at stille sig frem og forklare situationen offentligt.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg vil gerne sige et par ord, fordi der er opstået en kontrovers omkring videoen fra den anden dag. Når man begår en fejl i livet, skal man erkende den. Jeg vil gerne undskylde over for alle dem, der har følt sig stødt - Valencias spillere, klubben og fansene. Jeg har allerede haft den nødvendige samtale med min gode ven og holdkammerat José Luis Gayà for at undskylde over for ham og hele truppen' sagde Rodri.

Han understregede samtidig, at kommentaren var udtryk for overraskelse og ikke et forsøg på at håne Valencia.

'Jeg vil også gerne gøre det klart, at det var et udtryk for overraskelse, hvilket alle, der ser videoen, kan se. På intet tidspunkt forsøgte jeg at gøre grin med nogen eller udnytte, at et hold befinder sig i en dårlig periode. Jeg ønsker personligt, at Valencia vender tilbage til den plads, klubben hører til. Det var bare det, jeg ville sige. Når det er sagt, vil jeg også gerne understrege, at det var en privat samtale, og vi bør alle lære, at den slags nogle gange bliver taget ud af kontekst. Det er min undskyldning til Valencia CF' sluttede han.

Dermed håber Rodri at kunne sætte punktum for sagen. Midtbanespilleren erkendte sin fejl, men gjorde samtidig klart, at ordene aldrig var ment som en hån mod hverken Valencia eller klubbens spillere.

// Rodri
.:FORSIDE:.