Romano: Araújos forlængelse underskrives i dag
Anders Lang Jensen - 23.01.25
// Ronald Araujo
Tingene skifter hurtigt i rygterne omkring Ronald Araújo, og alene i denne januar har meldingerne været mange. Først lignede det, at sydamerikaneren var på vej til at blive solgt, men i dag underskriver han angiveligt en forlængelse.
Dialogen med både Ronald Araújo og sågar også Pedri går som smurt, og begge aftaler meldes på plads. Særligt forlængelsen med Ronald Araújo er lukket, og det er vigtigt nyt for Barca og cheftræner Hansi Flick.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er forløbet med forsvarsprofilen reelt så fremskredent, at kontraktforlængelsen efter alt at dømme bliver underskrevet på klubbens kontorer i dag, denne torsdag. Det underbygges af, at Araujo blev set ankomme til klubbens kontorer ved Spotify Camp Nou.
Der bliver sandsynligvis tale om en forlængelse på fem og et halvt år frem til sommeren 2031. Herfra er det altså et spørgsmål om tid, før Barca melder ud, at fremtiden er sikret for den vigtige forsvarsstyrmand.
© Getty Images