Romano: 'Silva udskyder beslutning til efter VM'
Søren Wennerwald - 04.06.26
// Bernardo Silva
Der har været spekuleret i et snarligt skifte til Barca for den transferfrie Bernardo Silva, men nu forlyder det fra transferjournalisten Fabrizio Romano, at portugiseren udskyder sin beslutning om fremtiden til efter VM-slutrunden.
Først var der forlydender om, at Bernardo Silva ville have sin fremtid på plads inden VM, og Barca tegnede til at blive hans næste destination, men nu ser det ud til, at det først bliver efter VM-slutrunden, at han tager den endelige beslutning.
Artiklen fortsætter under billedet

Fabrizio Romano citerer Silvas agent, Jorge Mendes, for at udtale følgende: 'Bernardo tager en beslutning efter VM,' skriver han på Instagram.
Det er ikke nødvendigvis en god nyhed for Barca, der lignede Silvas favorit, for meget kan nå at ske under og efter VM. Flere klubber kan melde sig på banen, og ventetiden kan gøre det svært for Barca at prioritere andre mulige forstærkninger. Modsat får sportsdirektør Deco mere tid til at arbejde med de afgange fra holdet, der skal skabe plads til nye spillere.
Det ligger dog stadig fast, at Hansi Flick gerne ser Bernardo Silva i truppen, men om det lykkes, må tiden vise.
© Getty Images