fbpx

Rørende gensyn med Unzué på Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 25.08.22

// Unzue

Den ALS-ramte Juan Carlos Unzué var initiativtager til søndagens velgørenhedskamp mellem Barca og Manchester City. Han holdt en kort tale inden opgøret blev fløjtet i gang og her udtrykte han stor taknemmelighed.

Den tidligere Barca-keeper og assistentræner i Barca, Juan Carlos Unzué, var hovedpersonen inden kampen mod City blev fløjtet igang. Han indtog banen i sin kørestol og talte til det næsten helt fyldte Spotify Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg vil gerne takke Barca og Manchester City for deres forståelse og engagement i denne sag. Jeg vil også gerne takke alle jer der er til stede og har købt billet og de donationer der er kommet. Os der er ramt af ALS vil gerne fortsætte med at leve, men vi har brug for, at man kan stoppe sygdommen. Vi må ikke spilde tiden. Mange tak og nyd kampen' sagde han og blev hyldet med stående klapsalver.

Formålet med kampen var at samle penge ind til forskning i ALS og det blev et rørende gensyn med Juan Carlos Unzué på Camp Nou, der næppe havde forestillet sig sådan en massiv opbakning.

.:FORSIDE:.