fbpx

Rudi Völler øger presset på Ter Stegen

Søren Wennerwald - 24.12.25

 


Ter Stegen står over for nogle afgørende uger i karrieren, hvor han skal beslutte, om der skal ske et klubskifte i januar for at komme til VM. Rudi Völler, sportsdirektør for det tyske landshold, øger nu presset på målmanden.

Barcas tidligere førstekeeper og nuværende anfører har helt sikkert et ønske om at deltage med Tyskland ved sommerens VM, selvom han holder sig fuldstændig tavs om sin personlige situation.

Vælger han at blive i Barca resten af sæsonen, risikerer han at sidde på bænken i næsten alle kampe, og dermed bliver det svært for landstræner Julian Nagelsmann at finde argumenter for at udtage ham. Modsat vil et klubskifte øge muligheden for kontinuitet på banen og dermed åbne døren til en VM-udtagelse.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går kommenterede Rudi Völler situationen. ‘Uanset om hans fremtid er i Barca eller i en anden klub, så er det i sidste ende det vigtigste, at han spiller. Og vi vil alle glæde os på hans vegne, hvis han efter mange år som målmand i verdensklasse i skyggen af Manuel Neuer nu får muligheden for at vogte målet ved en VM slutrunde’ lød det i en udtalelse til magasinet Kicker.

Den udtalelse øger klart presset på Ter Stegen. Völler fungerer som det overordnede bindeled mellem spillertruppen, landstrænerstaben og det tyske fodboldforbund og har ansvar for de sportslige linjer, strategiske beslutninger og den generelle retning for landsholdet, herunder støtte og sparring til landstræneren. Derfor vejer hans ord meget tungt.

Lige nu holder Ter Stegen juleferie, hvor man må antage, at han tænker over, hvad næste skridt skal være. Beslutningen skal tages inden udgangen af januar, så der er pres på den tyske keeper.

terstegen12F
© Getty Images

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.