fbpx

Sådan går det for Barcas fire udlejede spillere

FCBARCELONA.DK - 28.12.24

// Clement Lenglet // Vitor Roque // Oriol Romeu // Alex Valle

Denne sæson har Barca kun fire spillere der er lejet ud til andre klubber, men hvordan går det egentlig for Oriol Romeo, Vitor Roque, Clement Lenglet og Alex Valle i deres respektive klubber?

Andre sæsoner har Barca haft flere spillere på lejeaftaler, men denne sæson er antallet kun fire. Det skyldes muligvis problemerne med at hente nye spillere i sommer, så man i stedet beholdt spillere der ellers kunne være blevet lejet ud, som f.eks. Ansu Fati, Eric García eller Pablo Torre.

Sådan går det de fire udlejede spillere:

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Oriol Romeu:
Efter en enkelt skuffende sæson hos Barca, blev Oriol Romeu sendt tilbage til Girona på en lejekontrakt. Efter en tøvede start og en skade, har Romeu genfundet sit tidligere niveau og er igen en af de ledende spillere på Gironas mandskab. I alt har Romeu spillet 1.066 minutter, fordelt på 12 kampe.

Oriol Romeus kontrakt med Barca udløber til sommer, hvor han altså forlader klubben på fri transfer. Alt tyder på, at han tegner kontrakt med Girona til sommer.

Vitor Roque:
Brasilianeren kunne slet ikke få det til at fungere i Barca og derfor blev udfaldet en toårig lejeaftale med Real Betis. Her får Roque meget spilletid og kæmper for at vise sine kvaliteter frem, men han kritiseres også for at brænde for mange chancer. I alt er det blevet til 985 minutter, fordelt på 15 kampe. Roque har scoret fire mål og lagt to assists.

Kontrakten med Barca løber til 2031, men da lejeaftalen med Betis løber i to år, ventes Roque at tage en sæson mere i den andalusiske klub, selvom der er mange rygter om hans fremtid.

Clement Lenglet:
Barca har i flere sæsoner forsøgt at komme af med Lenglet, men uden held. Efter lejeaftaler med Aston Villa og Tottenham, er Lenglet nu i Atlético Madrid. Her skulle han lige vende sig til træner Diego Simeones måde at spille på, men derefter har Lenglet fået pænt med spilletid. Lenglet har spillet 746 minutter fordelt på ni kampe og det er blevet til en enkelt scoring.

Lenglets kontrakt med Barca løber til 2027, men hvis franskmanden fortsætter på samme niveau, kan et defenitivt skifte til Atlético blive en realitet til sommer.

Alex Valle:
Den unge venstre back lagde flot ud i Celtic, hvor han gik direkte ind i startopstillingen og hurtigt blev noteret for fire assists. Langsomt er spilletiden dog dalet og Valle spiller ikke længere samme rolle. Han har spillet 761 minutter, fordelt på 13 kampe.

Hans kontrakt med Barca udløber til 2026. Der er spekulationer om, at Hansi Flick overvejer at hente Alex Valle hjem allerede til januar, så Alejandro Balde kan få mere konkurrence.

lenglet2F
© Imago

.:FORSIDE:.