fbpx

Sådan vil Barca sikre sig Harry Kane til sommer

Aamer Al-Khatib - 17.11.25

// Harry Kane

Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at Barca er på udkig efter en verdensklasseangriber til sommerens transfervindue, og her er flere navne i spil. Harry Kane er et varmt emne, men hvordan får Barca fat i englænderen?

Barca intensiverer jagten på en langsigtet afløser for Robert Lewandowski, og ifølge avisen Sport er blikket igen rettet mod en af Europas mest målgarantiske angribere: Harry Kane. Med Lewandowskis kontrakt udløb ved sæsonens afslutning og klubbens ønske om at få en ny 9’er på plads tidligt, er Kane fortsat en af de mest seriøse kandidater. Men hverken Barca eller Kane selv har travlt med at træffe en endelig beslutning.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fra Barcas perspektiv er englænderen et særdeles attraktivt mål – både sportsligt og økonomisk. Kane har ifølge rapporten en fratrædelsesklausul hos Bayern München, der gør ham tilgængelig for omtrent 65 mio. euro til sommer. Det giver klubben en sjælden grad af forudsigelighed i et transfermarked, hvor priserne ofte stikker af. Samtidig ligger hans forventede løn på cirka 25 mio. euro brutto om året, der er på samme niveau som i Bundesligaen, hvilket gør operationen økonomisk realistisk for Barca.

Sportsligt tjekker Kane stort set alle bokse for catalanerne. Han har præsteret på højeste niveau siden ankomsten til Bayern, og hans fysiske form vurderes internt som fremragende, og det viser hans tal for denne sæson ligeledes. Han har scoret 23 mål i 17 kampe på tværs af alle turneringer. Derudover drives han stadig af en personlig besættelse af at vinde Champions League – en ambition, der matcher Barcas projekt. Ifølge Sport har Kane gennem flere år været åben over for tanken om at spille for Barca, hvilket kun styrker klubbens interesse.

Men handlen er ikke uden risici. Kane er fortsat eftertragtet af flere storklubber rundt om i Europa. Premier League-hold presser ikke på lige nu, men PSG og to klubber fra Saudi-Arabien står klar til at smide enorme kontrakter efter den engelske landsholdsanfører.

Barca er derfor afhængige af, at Kane viser samme kompromisløse vilje til et skifte, som Lewandowski gjorde, da han tvang sin overgang igennem i 2022.

kane1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.