fbpx
Annonce

Sæsonens anden El Clásico venter i Supercup-finalen

FCBARCELONA.DK - 13.01.23

// El Clásico // Supercup

Barca spillede sig torsdag videre til finalen i den spanske Supercup, da man efter slutresultatet 2-2 vandt i straffesparkskonkurrencen mod Real Betis. Nu venter Real Madrid i finalen, hvor catalanerne har revanche til gode.

Der bliver tale om sæsonens anden officielle El Clásico, når Barca og Real Madrid på søndag klokken 20.00 mødes i den spanske Supercup-finale. Barca slog som bekendt Real Betis ud efter straffesparkskonkurrence, mens Real Madrid vandt på samme måde over Valencia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca og Real Madrid har spillet en enkelt officielt El Clásico tidligere på sæsonen og det var den 16. oktober sidste år i den spanske liga. Her trak madrilenerne det længste strå med en sejr på 3-1 på Santiago Bernabeu.

Dermed har Xavis tropper altså revanche til gode, når man på søndag aften møder ærkerivalerne på King Fahd International Stadium i Riyadh. Lykkes det at vinde vil Xavi kunne fejre sit første trofæ som Barca-træner.

.:FORSIDE:.