Officielt: Barca møder Birmingham i træningskamp
Søren Wennerwald - 18.06.26
Om mindre end en måned indleder Barca forberedelserne til den nye sæson, og nu har klubben officielt meldt ud, at sommerens første træningskamp er lagt i kalenderen. Her møder de Birmingham fra næstbedste række i England.
Den 13. juli tager Barca hul på den nye sæson, og de to første uger trænes der hjemme i Ciutat Esportiva. Den 27. juli tager holdet så på træningslejr i St George's Park i Birmingham, der til daglig danner base for det engelske landshold.
Artiklen fortsætter under billedet

Nu har klubben så meldt ud, at opholdet i England benyttes til en træningskamp mod Birmingham den 31. juli. Det bliver sæsonens første test for Hansi Flick og hans spillere.
Det er ikke en modstander fra øverste hylde, der venter, for Birmingham tilbringer tilværelsen i Championship, der er den næstbedste række. Her sluttede de sæsonen på en skuffende 10. plads.
Modsat kan Hansi Flick ikke stille i stærkeste opstilling, for han kommer til at undvære en lang række af sine spillere på grund af VM. De har ret til tre ugers ferie fra det tidspunkt, hvor deres hold ryger ud af VM, og derfor må hovedparten af dem forventes at holde ferie, når Barca møder Birmingham.
Det ligner derfor primært en testkamp, hvor Hansi Flick får set nogle af reserverne og de unge talenter i aktion.
© Getty Images// Birmingham