fbpx

Sergi Roberto: 'Glad for at være tilbage'

Peter Vyff - 10.08.25

 


Barca tager i aften mod Como i det, der bliver en meget speciel kamp for Sergi Roberto. Catalaneren er for første gang tilbage på sin gamle hjemmebane, siden skiftet til Serie A, og han glæder sig til gensynet. 


Efter sidste år at have forladt Barca til fordel for at skifte til italienske Como, kan Sergi Roberto i aften se frem til at møde sin barndomsklub i kampen om Joan Gamper-trofæet. Det bliver en meget speciel oplevelse for den tidligere Barca-kaptajn, der forud for opgøret har deltaget i et interview med journalisten Gerard Romero fra sportsmediet Jijantes.

Her er hvad der blev talt om:

Artiklen fortsætter under annoncen


Udsigten til at spille mod Barca:
'Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle spille mod mit tidligere hold, mit livs klub. Da jeg fik at vide, at vi måske skulle møde Barca, blev jeg meget begejstret over udsigten til at vende retur til Camp Nou. Det blev dog ikke muligt, men jeg er meget glad for at være tilbage i Barcelona, mit hjem' sagde han med henvisning til, at kampen spilles på Estadi Johan Cruyff.

Iñigo Martínez' skifte til Al-Nassr:
'Jeg vidste intet om det overhovedet. Jeg talte med ham i går, da jeg så nyheden, men jeg vidste intet. Hans skifte er et meget stort tab for Barca. Som spiller har han haft en helt utrolig sæson, og som holdkammerat kommer han til at blive savnet. Men jeg tror, der er muligheder, især Andreas Christensen. Det er en fantastisk nyhed, at han er klar'. 

Situationen med Marc-André ter Stegen:
'Det er en delikat situation mellem de to parter: Den ene er den klub, jeg betragter som mit liv, og den anden er en meget god ven. Det gør mig meget ondt, at tingene er nået hertil, og jeg kan ikke sige mere, da jeg ikke kender detaljerne i, hvad der er sket. Jeg talte med Marc flere gange i sommer og mødtes også med ham. Jeg tror ikke, at nogen ønskede, at situationen ville nå hertil. Men jeg håber, at tingene i sidste ende vil blive mødt på bedst mulig vis'. 

Iñaki Peña:
'Han er en virkelig fremragende målmand, og det viste han i sidste sæson i de kampe, han spillede. For mig er han en målmand i verdensklasse. Men med den nuværende situation for målmændene er det måske tid til, at han skifter til en ny klub, hvor han spille oftere og få flere muligheder, da jeg tror, det bliver meget svært hos Barca'.

sergiroberto1F
© Getty Images

// Sergi Roberto
.:FORSIDE:.