fbpx

Sergi Roberto meldes mest lun på Premier League

Peter Vyff - 19.06.24

// Sergi Roberto

Sergi Roberto får måske ikke forlænget sin kontrakt hos Barca, og han er derfor snart ledig på transfermarkedet. Catalaneren skulle angiveligt allerede have modtaget en række tilbud, men foretrækker angiveligt et skifte til Premier League.

Selvom Sergi Roberto i lang tid så ud til at få tilbudt en forlængelse, har den økonomiske situation gjort, at det efterhånden er tvivlsomt om det sker.

Catalaneren er derfor begyndt at se sig om efter en ny destination, hvor han kan fortsætte karrieren, og han mangler efter sigende ikke bejlere. Sergi Roberto skulle have modtaget flere tilbud fra blandt andet Girona, Valencia og Sevilla, imens italienske Inter også skulle have meldt deres interesse.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Men ifølge avisen Mundo Deportivo foretrækker midtbanespilleren at skifte til Premier League, hvis det ikke viser sig muligt at fortsætte hos Barca. Catalaneren er således også tidligere blevet sat i forbindelse med Arsenal, hvor Mikel Arteta angiveligt skulle være en varm fortaler for midtbanespillerens ankomst.

Barca-kaptajnen bærer dog fortsat et spinkelt håb om at kunne blive hos sin barndomsklub, men det kræver dog, at ledelsen finder en løsning på de økonomiske problemer. Og som situationen ser ud nu, lader det ikke til at det bliver tilfældet, og især ikke indenfor Sergi Robertos kontrakt, der udløber om halvanden uge.

sergiroberto48F

.:FORSIDE:.