fbpx

Sergiño Dest: 'Xavi var ikke ærlig overfor mig'

FCBARCELONA.DK - 15.10.24

// Dest

Sergiño Dest skiftede definitivt til PSV Eindhoven i sommer trods en alvorlig knæskade. Nu har amerikaneren givet interview, hvor han kommer med en klar kritik af Xavi og samtidig fortæller om et svært ophold i klubben.

Det er avisen Sport der har mødt Dest til en snak:

Artiklen fortsætter under annoncen


Den alvorlige knæskade:
'Det hele går rigtig godt. Det er ikke let rent mentalt, men jeg er motiveret af at kunne stærkt tilbage. Jeg tror jeg kan vende tilbage til februar, men hvis det tager lidt længere tid, sker der ikke noget ved det. Det vigtigste er, at jeg kommer mig godt'.

Manglende gennembrud i Barca:
'Rent individuelt lykkedes tingene fint for mig, men jeg var ny og holdkammeraterne kendte mig ikke. Jeg har en stil hvor jeg tager risici, men man bad mig spille på en anden måde. Det fik mig til at miste troen på mine egne beslutninger. Jeg kom i tvivl og jeg skulle være mig selv eller ændre min stil. Det påvirkede mine præstationer'.

Fortryder Dest skiftet til Barca:
'Jeg vil ikke sige at jeg fortryder, for i sidste ende var det ikke op til mig selv, men jeg føler ikke at jeg fik de nødvendige chancer af Xavi. Jeg synes jeg blev begrænset i mit spil, for jeg ønsker at komme med frem, men han bad mig om ikke at gå frem'.

Oplevelsen af Xavi:
'Jeg føler ikke at Xavi var ærlig overfor mig. Vi havde flere samtaler hvor han sagde noget, men hvor jeg kom i tvivl om det var rigtigt. Før sommerferien sagde han, at han regnede med mig, men da jeg vendte tilbage sagde han, at jeg skulle væk'.

Opholdet i Barca:
'Det var en utrolig og vidunderlig oplevelse. Jeg vil altid have Barca i hjerte. Det var ærgerligt at det skulle ende sådan, for jeg følte jeg stadig kunne være til nytte for klubben, men når der kommer en ny træner med egne idéer, kan du ikke ændre på det'.

Holdets muligheder denne sæson:
'De gør det virkelig godt og har en klar plan med hvad de vil. Denne sæson kan de vinde La Liga, for de viser stor sult for denne titlel. De har lagt godt ud og gælder det om at fortsætte sådan'.

Sergiño Dest spillede to sæsoner for Barca fra 2020 til 2022, hvor det blev til 72 kampe og tre mål.

dest1

.:FORSIDE:.