Simeone: 'Barca er ikke bange for at lukke mål ind'
Markus Johannessen - 08.04.26
Under pressekonferencen forud for aftenens Champions League-kvartfinale mellem Barca og Atlético Madrid lagde Diego Simeone ikke skjul på, at både respekten for modstanderen og troen på egne evner fylder hos madrilenerne.
Den argentinske Atlético-træner gjorde det klart, at han ved præcis, hvilket mandskab han er oppe imod, men at Barcas spillestil ikke kommer til at ændre hans eget holds tilgang.
'Det er en meget stærk modstander i en afgørende fase af turneringen. Der findes ingen lette kampe i Champions League. Vi ved, hvor svære de er at spille imod - især på hjemmebane. Vi er her for at konkurrere og gøre skade på dem' udtalte Simeone, hvorefter han kommenterede på catalanernes spillestil.
Artiklen fortsætter under billedet

'Alle hold, der angriber meget, tager risici og forsvarer dårligere. Se på Barcelona - deres tilgang er klar. De er ikke bange for at lukke et mål ind, fordi de ved, at de kan score tre. Vi arbejder på at blive bedre offensivt og håber at vise det på banen' lød det.
'Vi ved, hvor vi er i turneringen, og hvem vi møder. Vi har stor respekt for Barca og jeg har aldrig lagt skjul på min personlige respekt for dem. Men vi har også stor tro på os selv. Det handler om at komme videre - uanset hvem vi møder' afsluttede Diego Simeone.
Der er lagt op til et brag af en kamp når Atlético Madrid gæster Camp Nou i første del af Champions Leagues kvartfinale. I denne sæson har Flick og co. besejret Simeones tropper i tre ud af fire opgør - nu gælder det om at bygge videre på statistikken i aften når kampen fløjtes igang 21.00 og kan ses på TV3 Sport.

// Diego Simeone