fbpx

Simeone: 'Der er taget en klar beslutning om Julián'

Søren Wennerwald - 08.08.26

 


Netop som der var forlydender om, at Atlético-træner Diego Simeone var klar til at lade Julián Álvarez tage til Barca, har han nu meldt ud, at madrilenerne står fast på at beholde angriberen. Dermed synes døren lukket for et skifte.

Simeone har ved flere lejligheder udtalt, at han ikke ønsker spillere i sin trup, der ønsker at komme væk. Julián Álvarez har direkte udtalt, at han ser et klubskifte som den bedste løsning for alle, og dermed burde vejen for et skifte være banet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu tyder meget på, at Atléticos ledelse er gået imod Simeones holdning og har bedt ham slå fast, at den argentinske angriber ikke rejser nogen steder. Det gjorde han så i dag på et pressemøde i Seoul, hvor holdet møder Manchester City i morgen.

'Situationen er krystalklar. Klubben traf en beslutning, som Miguel Ángel (Atlético-direktør, red.) forklarede rigtig godt. Vi er meget glade for Julián, og rent sportsligt vil vi hjælpe ham, så han kan fortsætte med at udvikle sig, forbedre sig og endnu en gang give os det, som han har givet os gennem de seneste to år, hvilket har været enormt meget,' udtalte han.

Det bekymrer ikke Simeone, at Álvarez vil væk. 'Vi har haft lignende episoder før; vi så jo, hvad der skete med Griezmann, så jeg ser ikke nogen anden vej end at arbejde videre fra den sportslige vinkel, som det er vores opgave, og forsøge at hjælpe, ligesom vi har gjort de sidste to år,' fortsatte han.

Med de udtalelser er det tydeligt, at Simeone retter ind og respekterer sin klubs holding til ikke at sælge Julián Álvarez denne sommer.

simeone1
© Getty Images

// Julián Álvarez // Diego Simeone
.:FORSIDE:.