Markus Johannessen - 04.03.26
Efter slutfløjtet i Copa del Rey-semifinalen tog Atlético-træner, Diego Simeone, en snak med medierne. Her var han positiv over avancementet, men lagde ikke skjul på, at madrilenerne blev presset i bund stort set hele opgøret.
Diego Simeones taktiske plan var tydelig - at stå imod Barcas pres og forsøge at slå til i omstillinger. Det lykkedes dog sjældent Atlético Madrid at få skabt noget imod catalanerne, som gjorde opgøret intenst fra start til slut. Noget, som cheftræneren for den spanske hovedstadsklub også roste Flick og co. for efter kampen.
'Vi havde tabt to semifinaler tidligere, og i dag stod vi over for en fantastisk modstander, som spiller med en enorm intensitet. Vi havde nogle muligheder for at gøre ondt på dem, men det lykkedes ikke helt. De var bedre end os på dødbolde, og det er sådan, deres tre mål kom. Det var en meget hård kamp, og vi vidste, den kunne blive lang. Men vi nåede vores mål, og det er det vigtigste' indledte Simeone.

