Barca må undvære Robert Lewandowski den næste måneds tid, efter han pådrog sig en skade i landskampspausen. Superstjernens fravær kan give plads til Víctor Barberá, der har været én af Barca Atlétics bedste spillere indtil nu.
Den seneste landskampspause har skabt dybe panderynker hos Hansi Flick der har måtte se flere spillere blive skadet. Cheftræneren måtte inde landskampene blandt andre undvære Lamine Yamal og Raphinha og med skaderne til Dani Olmo og Robert Lewandowski, og måske også Ferran Torres, er situationen nu forværret.
Artiklen fortsætter under annoncen
Cheftræneren er især hårdt ramt på de offensive pladser, hvor også Fermín López arbejder på at få comeback. Barcas mangel på angrebsspillere har allerede fået Flick til at bede flere La Masia-spillere om at træne med førsteholdet, da der er hårdt brug for at finde alternativer.
Tyskeren skulle ifølge avisen Sport holde øje med Víctor Barberá, der har været én af Barca Atlétics mest fremtrædende spillere i denne sæson. Catalaneren har blandt andet fået ros for hans skarpe instinkter i feltet og hans målnæse, der har fået hans holdkammerater til at give ham kælenavnet "Barberowski."
Den 21-årige Barberá har fået en fantastisk start på sæsonen med fem scoringer og én assist i hans første seks kampe. Rent statistisk, har angriberen været involveret i et mål hvert 61. minut, samt betragtes han som en værdifuld spiller på grund af hans arbejdstempo og presspil på modstandernes banehalvdel.
Catalaneren har hidtil ikke været i betragtning til en plads på førsteholdet, men nu hvor Lewandowski er skadet, kan der blive plads til Barberá. Flick har desperat brug for en målfarlig angriber, og La Masia-talentet kan meget vel vise sig at komme i spil.
© Getty Images// Victor Barberá