fbpx

Spændende hvem der træner med senere i dag

FCBARCELONA.DK - 17.10.24

 


I dag begynder forberedelserne til søndagens kamp mod Sevilla for alvor, når Hansi Flick endelig har alle spillere tilbage fra landskampe. Det er dog spændende om alle er i stand til at træne, eller om nogle må stå over.

Tre træningssamlinger er hvad Flick har at arbejde med, når han skal forberede spillerne på søndagens hjemmekamp mod Sevilla. Samtidig skal han tage hensyn til de spillere der netop er vendt tilbage fra landskampe.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Det bliver især spændende at se, om Lewandowski og Yamal er at finde på træningsbanen. Lewandowski humpede efter Polens landskamp tirsdag og Yamal returnerede til Barcelona tidligere på ugen med symtomer på overbelastning i det ene lår. Begge er meldt tvivlsomme til søndag og et fravær ved dagens træning vil styrke spekulationerne om afbud fra dem begge.

Samtidig vil der blive holdt øje med Dani Olmo, der endnu ikke har trænet med siden den lårskade, han pådrog sig for fire uger siden. Han skulle være tæt på at være klar, men træner han ikke med i dag, kommer han næppe med mod Sevilla.

Der venter derfor en spændende træning i dag, hvor Hansi Flick får et indtryk af, hvem han kan bruge søndag aften på Estadi Olímpic Lluis Companys på Montjuic-bjerget i Barcelona.

flick14F

// Træning
.:FORSIDE:.