fbpx

Spænding om Gerard Martín kan spille tirsdag

FCBARCELONA.DK - 12.04.26

 


Gerard Martín vrikkede kraftigt om på sin ankel mod Espanyol og blev taget ud i pausen. Selvom Hansi Flick udtrykte optimisme om hans tilstand, afventer man nu, om han klarmeldes til tirsdagens returkamp mod Atlético.

Barca må undvære Pau Cubarsí til den anden kvartfinale i Champions League mod Atlético med karantæne, efter at han blev udvist i det første opgør på Spotify Camp Nou. Derfor vil det være et kæmpe handicap også at skulle undvære Gerard Martín i det centrale forsvar.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det var i det 38. minut af opgøret mod Espanyol, da Gerard Martín faldt til jorden i stærk smerte. Han vrikkede om på anklen i en solosituation uden at være i nærheden af bolden. Han vred sig i smerte, og holdkammeraterne signalerede til sidelinjen, at der skulle skiftes ud, men det skete ikke.

Gerard Martín fik behandling uden for banen og kom på benene. Han løb på banen igen og spillede halvlegen færdig, men i pausen besluttede Hansi Flick, at det var slut for denne gang, og Marc Casadó kom på banen i stedet. Her sad Gerard Martín i stedet ude på bænken med is på sin ankel.

Efter kampen blev Hansi Flick spurgt til Gerard Martíns tilstand, og her var Barca-træneren positiv. "Det med Gerard ser ikke alvorligt ud. Jeg tror, han kan spille på tirsdag," lød det.

Gerard Martín skal undersøges i dag af lægerne, der skal fastslå, hvor alvorlig en forstrækning der er tale om. Oftest ser man spillere sidde ude en uges tid efter sådan en skade, men håbet er, at catalaneren slipper med skrækken. Svaret får man senere i dag.

gerardmartin1F

// Gerard Martín
.:FORSIDE:.