fbpx

Spænding om hvornår Ter Stegen udtages igen

FCBARCELONA.DK - 22.04.25

 


På sit pressemøde i går afslørede Hansi Flick, at Ter Stegen er klar til at spille igen, selvom den officielle klarmelding endnu ikke er kommet. Derfor ventes det nu med spænding, hvornår førstekeeperen bliver udtaget til en kamp.

'Han er klar og jeg skal have talt med ham for at beslutte, hvornår det bedste tidspunkt er til at vende tilbage' lød det fra Hansi Flick i går, da han holdt pressemøde forud for aftenens kamp mod Mallorca.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Dermed ligger der et comeback i horisonten til Ter Stegen, der har været ude med en knæskade siden efteråret. Meget tydede ellers på at skaden ville holde ham ude resten af sæsonen, men nu ser han ud til at få den sidste måned med, hvor Barca skal forsøge at hente tre titler mere - La Liga, Copa del Rey og Champions League.

Spørgsmålet er så hvornår den formelle klarmelding kommer og derefter den første udtagelse i flere måneder. Den næste spørgsmål der melder sig er, om Ter Stegen får pladsen i målet tilbage lige med det samme, eller om Szczesny fortsætter i buret.

Med Ter Stegen tilbage vil Hansi Flick råde over tre gode målmænd i førsteholdstruppen, hvor Iñaki Peña ligner taberen og sandsynligvis har spillet sin sidste kamp for Barca. Alt tyder nemlig på, at han forlader klubben til sommer, idet Szczesny forventes at forlænge.

terstegen1F
© Getty Images

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.