FCBARCELONA.DK - 18.11.24
Marc Casadó fik sin debut for Spanien i fredags i kampen mod Danmark og på et pressemøde i går fik Barca-spilleren stor ros af landstræner Luis de la Fuente. Han fremhævede catalanerens personlighed som en stor styrke.
Casadó er med ved sin første landsholdssamling og i fredags fik han de sidste 20 minutter af opgøret mod Danmark i Parken, hvor spanierne vandt med 1-2.
På et pressemøde i går forud for kampen mod Schweiz, blev De la Fuente spurgt til sit indtryk af Casadó. 'Han er en fantastisk fodboldspiller. Jeg kendte ham ikke personligt, men han er en meget jordnær og moden knægt' indledte landstræneren.