fbpx

Spillerne skal lynhurtigt genfinde fokus

Søren Wennerwald - 12.05.26

 


I går handlede det om at fejre sæsonens to trofæer, da Barca-spillerne kørte rundt i en åben bus i mere end fem timer. Nu handler det om at genfinde fokus på det sportslige, for næste opgave venter allerede i morgen aften.

Mesterskabet er afgjort, men der mangler stadig tre kampe, før sæsonen er slut, og den første er allerede onsdag aften, hvor holdet skal en tur til Baskerlandet til mødet med Deportivo Alavés.

Artiklen fortsætter under annoncen


Efter den festlige søndag aften, hvor Barca vandt El Clásico og dermed sikrede sig mesterskabet for andet år i træk, blev der festet til langt over midnat, og i går eftermiddags og aften kørte spillerne rundt i åben bus.

Nu er det slut med at feste, og fokus skal rettes mod onsdagens kamp. Her har Hansi Flick kun dagens træningssamling til at forberede sig, og det virker ikke optimalt. De møder et Alavés-hold, der kæmper desperat for at undgå nedrykning, så Barca får ikke noget forærende.

Hansi Flick kan glæde sig over en næsten skadesfri trup, hvilket giver ham flere alternativer, men den største opgave bliver at få spillernes fokus tilbage på det sportslige efter to dage med festligheder.

training20F
© Getty Images

// Deportivo Alaves
.:FORSIDE:.