fbpx

Spillerreaktioner efter onsdagens nederlag til Sevilla

FCBARCELONA.DK - 11.02.21

@ Getty Images
// Sevilla // Copa del Rey

Det var en flok skuffede spillere, som mødte pressen efter onsdagens nederlag på 2-0 til Sevilla i den første af de to semifinaler i Copa del Rey. Catalanerne tror dog på, at man kan vende resultatet på Camp Nou.

Læs nogle af reaktionerne herunder:

Pedri:
'Følelsen på banen var, at Sevilla virkede stærkest på midtbanen, og det formåede vi aldrig at løse. Derduover blev vi ramt af deres første mål, og selvom vi forsøgte formåede vi ikke at slå igen.

Jeg synes, at vi havde chancer til at score et mål eller to. Derudover var der et straffespark til Alba, som burde være dømt. Vi skabte chancerne, men var uheldige. Hvis man ikke udnytter chancen sker ting som disse.

Der er heldigvis en kamp tilbage og vi tror på, at vi kan komme tilbage. Der er 90 minutter tilbage at spille, og jeg tror på, at vi har gode muligheder hjemme på Camp Nou'.

De Jong:
'At tabe 2-0 i den første semifinale er et skuffende resultat. Det var vigtigt at score på udebane, men det lykkedes ikke for os. Selvom de kom foran var vi overbeviste om, at vi ville score et mål. Vi har så mange gange i denne sæson bevist, at vi har mentaliteten til at komme tilbage.

Det var en vanskelig kamp - især i første halvleg. Efter pausen var vi bedre, holdet arbejdede sammen og vi skabte chancer. På trods af resultatet tror vi på, at vi kan få et godt resultat i returkampen'.

.:FORSIDE:.