Spillerreaktioner efter sejren over Røde Stjerne
FCBARCELONA.DK - 07.11.24
// Champions League // Røde Stjerne
Barca sikrede onsdag aften yderligere tre vigtige point i Champions League, da man på udebane mod Røde Stjerne vandt sikker med 2-5. Det var derfor uden overraskelse en flot tilfredse Barca-spiller, som talte med pressen efter opgøret.
Læs deres udtalelser herunder:
Lewandowski:
'Vi er meget glade for sejren, og nu skal vi tænke på den næste kamp mod Real Sociedad på søndag. På dette stadie er udekampe i Champions League meget vigtige. I dag var planen at score hurtigt, selvom vi i første halvleg spillede lidt for langsomt'.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Når et hold spiller så defensivt som Røde Stjerne gjorde det i dag, så kræver det lidt tålmodighed. Jeg er glad, for som hold spillede vi virkelig godt. Vi havde kontrol over kampen og vi opnåede målet om at tage de tre point'.
Koundé:'Vi har altid troet på os selv. I år går tingene godt, fordi vi arbejder godt og nyder det. Vi bekymrer os ikke om støjen udefra. Vi skal altid fokusere på os selv og fortsætte på denne måde'.
'I anden halvleg hævede vi niveauet og havde mere kontrol. Jeg er også meget glad på et personligt plan, især med mit angrebsspil, da det er dér, jeg kan forbedre mig mest'.
Iñigo Martínez:'Der vil komme mere udfordrende kampe, og vi må ikke forære noget væk. Vi gør tingene rigtig godt, men der ting vi skal forbedre. Når holdet sænker intensiteten en smule, kan det koste dyrt. Efter målet slappede vi lidt af, men i anden halvleg var vi os selv. Det sker for os, at vi slapper af, når vi scorer, og så presser de på'.