Det har ikke været nogen stor sæson for Ronald Araújo, der har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen. Uruguayaneren leverede samtidig en dårlig indsats forleden mod Inter, og der sættes nu store spørgsmålstegn til hans kvalitet.
Barca måtte i tirsdags se sig slået af Inter i semifinalen i Champions League, selvom holdet kortvarigt så ud til at sikre sig en finaledeltagelse. Italienerne scorede dog kampens sidste to mål, hvor Ronald Araújo efterfølgende har fået en del kritik for sin medvirken.
Uruguayaneren startede ellers på bænken, men Hansi Flick besluttede sig for at sende Araújo på banen i stedet for Iñigo Martínez efter 76 minutter. Cheftræneren måtte dog kort efter ærgre sig over sin indskiftning, da forsvarsspilleren ikke formåede at følge med Francesco Acerbi, der udlignede i tillægstiden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca-anføreren måtte efterfølgende i den forlængede spilletid se sig trukket ud af position, da Marcus Thuram afdriblede ham og assisterede Davide Frattesi, der scorede kampens afgørende mål. Uruguayaneren har modtaget stor kritik efter semifinalen, og der stilles angiveligt også store spørgsmålstegn ved ham internt på ledelsesgangene.
Det skriver avisen Sport, der også tilføjer, at trænerstaben har sin tvivl til, hvorvidt Araújo kan betragtes som en pålidelig spiller i fremtiden. Det skyldes også forsvarsspillerens historik, da han i sidste sæson også kostede mod Paris Saint-Germain i kvartfinalen, hvor han modtog et rødt kort.
Catalanerne skulle samtidig også have bemærket, at uruguayaneren har virket ukoncentreret efter hans kontraktforlængelse, og hans fremtid hos Barca ser nu ganske uvis ud. En stor grund til det skyldes især det faktum, at Araújo angiveligt kan købes for 65 mio. euro i de første 10 dage af sommerens transfervindue. Det er dog uvist, hvorvidt nogle klubber har tænkt sig at købe forsvarsspilleren, der har set dårlig ud i denne sæson.
Det er dog unfair kun at placere hele skylden for tirsdagens CL-exit hos Ronald Araújo, da Barca havde chancerne til selv at afgøre kampen mod Inter. Flick menes samtidig fortsat at have tillid til uruguayaneren, men det er dog uvist, hvordan ledelsen forholder sig til midterforsvarerens fremtid.

// Ronald Araujo