fbpx
Annonce

Stor dag venter for Raphinha, De Jong og Memphis

FCBARCELONA.DK - 09.12.22

// Frenkie de Jong // Memphis Depay // Raphinha

topbar222

I dag tages der hul på kvartfinalerne ved VM i Qatar og her er Barca repræsenteret i begge opgør. Først skal Raphinha i kamp for Brasilien mod Kroatien og i aften møder Holland med De Jong og Memphis Argentina.

Såvel Raphinha, De Jong og Memphis spiller nøgleroller på deres respektive landshold og det forventes derfor, at de alle tre starter på banen når de to kvartfinaler fløjtes i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen


Raphinha lægger ud kl. 16.00 når Brasilien møder Kroatien. Brasilianerne kom sikkert til kvartfinalen med en 4-1 sejr over Sydkorea, mens Kroatien måtte ud i straffespark mod Japan for at komme videre. Brasilien regnes da også som storfavorit til sejren af de fleste.

Langt mere åbent ser det ud i kvartfinalen kl. 20.00, hvor Holland møder Argentina. Her kommer De Jong til at stå overfor sin tidligere holdkammerat i Barca, Leo Messi. Holland kom ret sikkert til kvartfinalen med en 3-1 sejr over USA, mens Argentina besejrede USA snævert med 2-1, uden dog at være i de store problemer.

Der venter derfor en stor dag for de tre Barca-spillere, hvor der spilles om en videre deltagelse ved VM og en plads i semifinalen. Vinderne i dagens to kampe mødes i semifinalen der spilles på tirsdag.



.:FORSIDE:.