Stor forvirring om Tonis skifte til Venedig
Søren Wennerwald - 02.09.26
La Masia-talentet Toni Fernández fortsætter karrieren i Venedig, men de to klubber er tilsyneladende ikke helt enige om, hvilken type aftale der er indgået. Barca omtaler det som et salg og Vendig som en lejeaftale.
Det er officielt bekræftet at 20-årige Toni Fernández skifter til Venedig, der er oprykkere i Serie A, men der hersker altså usikkerhed om, hvilken type aftale der reelt er indgået mellem de to klubber.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca offentliggjorde i går en aftale med Venedig FC om overgangen for den unge spiller, som dermed forlader klubben efter otte år som Barca-spiller. Barca sikrer sig en tilbagekøbsklausul og beholder en procentdel af et fremtidigt salg, som det fremgår det af klubbens meddelelse.
Til gengæld melder den italienske klub om en lejeaftale med købspligt til sommer, såfremt en række nærmere uspecificerede betingelser bliver indfriet.
Der er muligvis blot tale om en forskellig tolkning af den indgåede aftale, men det virker pudsigt, at to klubber kan melde et skifte så forskelligt ud.
Toni Fernández nåede at spille to officielle kampe for Barcas førstehold.
© Getty Images// Toni Fernandez