fbpx

Stor tvivl om Pablo Torres fremtid hos Barca

Peter Vyff - 30.03.24

 


Pablo Torres låneophold hos Girona har ikke været den succes som Barca havde håbet på. Catalanerne er derfor i stor tvivl om, hvorvidt man skal beholde midtbanespilleren eller tage afsked med ham til sommer.

Det lykkedes for to år siden Barca at hente Pablo Torre foran næsen på Real Madrid, da han blev købt hos Racing Santander for fem mio euro. Spanieren blev betragtet som et talent på højde med Pedri, der lige havde fået sit gennembrud på førsteholdet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Midtbanespilleren har dog ikke kunne leve op til de store forventninger, og han blev derfor sendt på låneophold hos Girona før denne sæson. Situationen er dog ikke blevet bedre for Torre, der kun har fået 687 minutters spilletid på tværs af 23 kampe, hvoraf kun de 5 har været som starter.

Girona er derfor ikke synderligt interesserede i at beholde spanieren, og han vender derfor tilbage til Barca til sommer. Catalanerne er dog ifølge avisen Sport usikre på, hvorvidt man skal satse yderligere på Torre, eller om det er bedre at udleje ham eller sælge ham helt.

Stortalentets tydelige potentiale gør dog, at det ikke er nogen nem beslutning for ledelsen, da han deler flere kvaliteter med Pedri, Gavi og Frenkie de Jong. Den store kvalitet på Barcas midtbane er dog også grunden til, at Torre får umådeligt svært ved at få sit gennembrud hos Barca, og derfor tyder meget på, at han udlejes endnu en gang.

Spanieren får dog med stor sandsynlighed mulighed for at bevise sig i Barcas pre-season, især med tanke på, at den nye træner ønsker at vurdere ham. Det samme lykkedes for Fermín López, der imponerede Xavi i starten af sæsonen, og nu er en fast del af førsteholdet.

pablotorre8F

// Pablo Torre
.:FORSIDE:.