fbpx

Stuttgart ventes at kræve 50 mio. euro for Stiller

Peter Vyff - 18.06.24

 


Barca er på det seneste blevet sat i forbindelse med Angelo Stiller, der har været en stor profil hos Stuttgart i denne sæson. Det bliver dog ikke nemt at hente midtbanespilleren, da tyskerne angiveligt har prissat ham til 50 mio. euro.

Det kom som en stor overraskelse for de fleste, at Bayer Leverkusen endte som mestre i Bundesligaen, men også Stuttgart overraskede og endte på en fortjent andenplads. Det skyldes i høj grad den talentfulde Angelo Stiller, som ankom sidste sommer, og som har bidraget med ét mål og seks assists i denne sæson.

Stiller, der har sin gang på den defensive midtbane, er derfor nu blevet et varmt transferemne hos Barca, hvor Hansi Flick skulle være en stor fortaler for tyskeren. Cheftræneren har tidligere arbejdet sammen med Stiller i sin tid hos Bayern München, og kendskabet til hans potentiale er derfor stort.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne har derfor taget det første skridt i retningen af et sommerskifte, men ifølge nyhedsmediet Sky Sports Deutschland, virker en handel højst urealistisk. Stuttgart har nemlig kun i sinde at sælge midtbanedynamoen for mindst 50 mio. euro, da han har stor betydning for holdet, ligesom hans kontrakt først udløber i 2027.

Den 23-årige tysker har samtidig også tiltrukket sig en del interesse udover Barca, og Stuttgart-ledelsen kan derfor tillade sig at sætte store krav til prisen. Sommerskiftet ser derfor svært ud ud på nuværende tidspunkt, da hans pris er tilsvarende spillere som Martín Zubimendi og Joshua Kimmich, som man også er meldt interesseret i.

Det mest sandsynlige bud på en midtbane-erstatning ser derfor fortsat ud til at være Mikel Merino fra Real Sociedad. Spanieren menes at koste omkring 25 mio. euro, hvilket er en lang mere spiselig pris for Barca-ledelsen, der bekendt er nødt til at vende hver krone til sommer.

stiller2F

// Angelo Stiller
.:FORSIDE:.