fbpx

Suárez' første møde med Barcas fans efter skiftet

FCBARCELONA.DK - 05.02.22

// Luis Suarez

ps5 art


Når Atlético Madrid i morgen eftermiddag gæster Camp Nou, vil det være med Luis Suárez i truppen. Det bliver hans første optræden foran Barca-tilhængerne på Camp Nou, efter at han måtte forlade klubben i sommeren 2020.

Det skabte stor polemik da Barca i sommeren 2020 valgte at droppe Luis Suárez trods en flot karriere på Camp Nou, hvor han virkelig gjorde en forskel. Angriberen fik straks et tilbud fra Atlético, der altså i morgen gæster Suárez' tidligere hjemmebane.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det bliver hans første møde med Barca-tilhængerne siden skiftet, for da han gæstede Camp Nou i sidste sæson, var der ingen tilskuere på grund af coronanedlukning.

Det er usikkert om Luis Suárez starter på banen i morgen, men uanset hvad, kan han forvente en varm velkomst fra Camp Nou. Suárez var umådelig populær hos tilhængerne og mange var uenige i klubbens beslutning om at sende ham væk.

Der venter derfor en speciel kamp for Luis Suárez i morgen. Opgøret fløjtes i gang kl. 16.15 og det vises på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.