Supercuppen kan blive vendepunktet for Barca
FCBARCELONA.DK - 06.01.25
Efter en lang periode med modgang på og udenfor banen, står Barca foran en enestående mulighed for at vende den dårlige dynamik. Lykkes det at gå hele vejen i supercuppen og vinde trofæet, kan det blive et vendepunkt for holdet.
Barca sluttede 2024 med hjemmebanenederlag mod Leganés og Atlético Madrid, hvorefter fulgte al polemikken om Dani Olmo og Pau Victor. Der kom en lille opmuntring med pokalsejren over Barbasto og det skal der bygges videre på i Supercopa de España, der spilles i Saudi Arabien denne uge.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det er sæsonens første trofæ der spilles om og her vil det være et kæmpe boost for Hansi Flick, spillerne og klubben, hvis det lykkes at vinde turneringen, der også tæller Real Madrid, Athletic Club Bilbao og Mallorca.
Efter supercuppen venter der blandt andet to kampe i Champions League og det vil være godt at gå ind til dem med et trofæ i bagagen og dermed ny tro på holdets formåen.
Først handler det om onsdagens semifinale mod Athletic Club Bilbao og i den anden seminale mødes Madrid og Mallorca. Finalen spilles søndag.
© Imago// Supercup