fbpx

Szczęsny er en uforudsigelig helt i målet

Aamer Al-Khatib - 21.04.25

 


Szczęsny er blevet et fast navn i Barcas startopstilling siden årsskiftet, og han spillede 22 kampe i træk uden nederlag, så han har uden tvivl leveret resultater. Alligevel er der lidt blandede følelser omkring den polske keeper.

Den polske målmand Wojciech Szczęsny er blevet et fast navn i Barcas startopstilling siden årsskiftet og han har uden tvivl leveret varen. Alligevel sidder mange fans tilbage med blandede følelser, for den polske keeper er alt andet end kedelig. Når Szczęsny står i målet, kan alt ske.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Polakken har været førstevalget mellem stængerne siden årsskiftet, hvor han første gang fik chancen mod Barbastro UD i Copa del Rey. Polakken har siden da leveret en række clean sheets og afgørende redninger – og han har med sit store vingefang og sin rutine været en vigtig brik i Barcas imponerende forår.

Men det har langt fra været fejlfrit. Flere gange har polakken været på skovtur, og han har også stået bag klodsede aktioner og mistimede beslutninger, som har kostet dyrt – både mod Celta Vigo i weekendens ligakamp, men også et straffespark mod Dortmund i kvartfinalen i Champions League, hvor Barca led årets første nederlag med ham i målet.

Netop denne dobbeltsidethed opsummerer Szczęsnys ophold i Catalonien. Mod Celta Vigo fejlede han ved det første mål, men kvitterede senere med en spektakulær dobbeltredning, der reddede holdet fra yderligere problemer. Det er den slags præstationer, der får både kritikere og fans til at tøve, for hvor står man egentlig med Szczęsny?

For cheftræner Hansi Flick er der ingen tvivl. Han har udnævnt Szczęsny som sin klare førstemålmand, også selvom Marc-André ter Stegen nærmer sig comeback efter sin langvarige knæskade. Flick har sat sin lid til den polske veteran i de afgørende kampe og forude venter pokalfinalen, Champions League og La Liga-afslutningen. Absolut intet typer på, at der bliver ændret på målmandsposten foreløbigt. 

Også sportsdirektør Deco har meldt klart ud. En kontraktforlængelse er ifølge ham ganske tæt på, og alt tyder på, at Szczęsny fortsætter i klubbeni næste sæson, dog sandsynligvis for den indiskutable Ter Stegen. Det sker med opbakning fra både ledelsen og trænerstaben – og en stigende accept fra fansene.

For selvom Szczęsny ikke er fejlfri, bringer han noget andet: Karisma, mod, og evnen til at rejse sig efter fejl. Wojciech Szczęsny er uforudsigelig. Men han er også uimponeret. Og indtil videre – ubestridt nummer ét.

szczesny12F
© Getty Images

// Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.