fbpx

Szczesny: 'García kan blive verdens bedste målmand'

Aamer Al-Khatib - 08.10.25

 

 
Szczesny har ikke lagt skjul på, hvor højt han værdsætter sin konkurrent målet, Joan García. Den unge catalaner blev hentet til klubben i sommer, og polakken er overbevist om, at García har potentialet til at blive verdens bedste.

Det er mediet Cadena SER, der i programmet Què t'hi jugues bragte et interview med Wojciech Szczesny, hvor polakken udtalte sig i rosende vendinger om Joan García, der er ved at komme sig over sin knæskade. 

'Han vil sandsynligvis ende med at blive den bedste målmand i verden. Han har et utroligt potentiale, og bare det at være en del af udviklingsprocessen for et så exceptionelt talent tilfredsstiller mig' sagde Szczesny.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


García pådrog sig for nogle uger siden en skade, der holder ham ude i mindst en måned. I mellemtiden har Szczesny stået fast mellem stængerne og taget over for sin kollega, indtil han kommer sig. Den polske veteran har dog brugt lejligheden til at fremhæve sin yngre holdkammerats kvaliteter frem for sin egen rolle.

'Jeg opdagede Joan allerede sidste sæson i Espanyol, og han gjorde et stort indtryk på mig. Men efter blot tre dage med ham på træningsbanen i Barcelona vidste jeg, at jeg kunne hjælpe ham med at udvikle sig' fortsatte Szczesny, der til slut bekræftede sin rolle som reservekeeper.

'Jeg ved, at det lyder som en kliché, men min forberedelse til en kamp afhænger ikke af, om jeg skal spille eller ej. Jeg forsøger altid at være klar til enhver mulighed. Jeg forventede at være andenmålmand, men det indebærer også risikoen for pludselig at kunne blive førstevalg. Jeg sætter pris på den åbenhed, der er i forholdet til Joan. Han ved præcis, hvilken rolle jeg har, og jeg ønsker at bidrage til, at han præsterer bedst muligt. Jeg er ikke i tvivl om, hvem der er – og bør være – Barcelonas første målmand'.

De rosende ord fra den tidligere Arsenal og Juventus-målmand vil uden tvivl give Joan García ekstra motivation i genoptræningen. Ifølge meldingerne håber den unge catalaner at være klar igen omkring den 26. oktober – netop i tide til sæsonens første El Clásico mod Real Madrid.

// Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.