fbpx

Szczesny i fint selskab som ubesejret

FCBARCELONA.DK - 14.04.25

 


For 22. gang i træk kunne Wojciech Szczesny i går gå fra banen uden at have tabt, da Barca hentede en vigtig sejr ude over Leganés. Målmanden har endnu ikke tabt som Barca-spiller og det bringer ham i fint selskab.

Szczesny fik sin debut for Barca i starten af januar måned og siden dengang har han ikke oplevet at tabe en eneste kamp. 22 kampe er han noteret for og her er det blevet til 19 sejre og tre uafgjorte.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Den statistik bringer ham i fint selskab, når man ser på de spillere der har den længste stime som ubesejrede siden deres debut. Szczesny er kun en enkelt kamp fra at tangere legenden Johan Cruyff, der indledte sin Barca-karriere med 23 kampe uden nederlag.

Szczesny kan altså tangere Cruyff i morgen, når Barca møder Dortmund på udebane. De to vil i givet fald dele tredjepladsen. Foran er brasilianske Paulinho med 25 kampe, mens Cesc Fábregas topper listen med 30 kampe i træk uden nederlag.

Szczesny kan derfor kun håbe på, at han kan fortsætte den flotte stime, for det vil samtidig betyde gode muligheder for at vinde flere titler denne sæson.

szczesny16F
© Getty Images

// Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.