Szczesny: 'Jeg har tabt kampen til smøgerne'
FCBARCELONA.DK - 25.04.25
Wojciech Szczesny har taget alle med storm i Barcelona, både på og udenfor banen. Der er dog én ting som den polske keeper er ikke er særlig stolt over og det er, at det ikke er lykkes for ham at stoppe med at ryge.
Szczesny leverer flot i Barca-målet i Ter Stegens fravær og det bliver også ham der kommer til at vogte målet i lørdagens pokalfinale mod Real Madrid. Polakken er en personlighed der gerne vil hjælpe holdets unge spillere, men det er et konkret område, som han ikke er stolt over, nemlig mange års rygning.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Der er ting i min karriere som man ikke skal efterligne. I nogle eksempler fejler jeg med at være et godt eksempel, men jeg forsøger at vise den bedste version af mig selv overfor holdkammeraterne og de børn der ser os. Men når det gælder rygning, skal de endelig ikke følge mig. Jeg har tabt kampen til smøgerne. Da jeg var ung startede jeg denne negative vane og det er kamp jeg simpelthen ikke kan vinde' udtaler han ærligt til avisen Sport.
Samtidig erkender Szczesny, at det har krævet hårdt arbejde at vænne sig til Barcas spillestil. 'Barcelona spiller lige nu fuldstændig anderledes end alle andre i Europa. Vi spiller på en ekstrem måde, med stor risiko, der giver stort udbytte. Jeg har aldrig før spillet på sådan et hold. Det er en proces at vænne sig til. Når du løber en risiko med en høj forsvarslinje, kommer der fejl. Du kan ikke undgå at lave fejl. Det skete for mig i min tredje kamp, hvor jeg blev udvist, men det accepterede jeg' siger han videre.
'Jeg forsøger at levere hvad holdet har brug for og holdet har brug for en målmand der har mod nok, til at tage svære beslutninger' afslutter polakken.
© Getty Images// Wojciech Szczesny