fbpx

Tebas: 'Barca er godt på vej til 1:1 reglen'

Søren Wennerwald - 18.04.26

 


Barca har de seneste år kæmpet for at få økonomien på ret køl og opfylde den meget omtalte 1:1-regel, der tillader indkøb af spillere på normale vilkår. I går afslørede La Liga-præsident Javier Tebas, at det går den rigtige vej.

Det vil gøre det meget lettere for sportsdirektør Deco at opfylde Hansi Flicks ønsker til forstærkninger, hvis klubben opfylder La Ligas regler for økonomisk fairplay fuldt ud, den såkaldte 1:1-regel.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I går var Javier Tebas på besøg i Barcelona for at mødes med den nyvalgte Barca-præsident Joan Laporta, og her svarede Tebas på spørgsmål fra journalisterne. Et af dem handlede om Barcas økonomi.

'For at nå 1:1-reglen skal man generere indtægter. Laporta er endnu ikke præsident for Barca før den 1. juli, men de har gennemgået en meget vigtig udvikling og har struktureret deres regnskaber godt. De er kommet op på niveau, hvilket er et meget vigtigt fremskridt. De er på rette vej. Vi får se, om de når målet inden den 30. juni, men det ser bedre ud,' svarede han.

Det er optimistiske meldinger fra Tebas, for det er i sidste ende La Liga, der godkender klubbernes økonomi og sætter rammerne for, hvor mange penge der må bruges på at hente forstærkninger.

tebas6F
© Getty Images

// Javier Tebas
.:FORSIDE:.