fbpx

Tebas: 'Barca er tæt på at opfylde kravene'

FCBARCELONA.DK - 13.07.25

 


Barca kæmper fortsat med at opfylde La Ligas økonomiske fairplay-regler, men i går lød der optimistiske toner fra liga-præsidenten Javier Tebas. Han vurderer at klubben er tæt på at opfylde de krav der stilles i den såkaldte 1:1-regel.

Det vil betyde alverdens forskel for Barca at opfylde 1:1-reglen, der giver adgang til at forstærke sig under normale forhold. Derfor kæmpes der med at skaffe de nødvendige indtægter og måske målet er ved at blive nået.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er i hvert fald hvad man kan udlede, da Javier Tebas i går gav interview til ESPN. 'Som jeg ser det, er de tæt på. Det handler om at de tager nogle beslutninger for at komme tættere på de stillede krav, men de er tæt på' lød det.

Spørgsmålet er så hvor meget optimisme Barca kan finde i udtalelsen fra Tebas, som sjældent holder sig tilbage med kontroversielle kommentarer. Præsident Laporta har dog ved flere lejligheder udtrykt sig overbevist om, at Barca kommer til at opfylde kravene denne sommer.

tebas3F
© Getty Images

// Javier Tebas
.:FORSIDE:.