fbpx
Annonce

Ter Stegen sikrede Barca de tre point mod Getafe

FCBARCELONA.DK - 23.01.23

// Ter Stegen // Getafe

Ter Stegen havde reelt ikke meget at lave i opgøret mod Getafe og alligevel sad man efter kampen med indtrykket af, at han havde reddet alle tre point hjem. Et par afgørende aktioner forhindrede Getafe i at udligne.

Noget af det sværeste for en målmand er, at stå længe passiv i målet og så pludselig skulle levere fra øverste hylde. Det var hvad Ter Stegen oplevede i opgøret mod Getafe i går, som Barca vandt med 1-0 efter en halvdårlig præstation.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca virkede i kontrol og havde kurs mod sejren, da Pedri i det 35. minut gjorde det til 1-0. Ikke længe efter var det selvsamme Pedri der totalt solgte sin målmand med en hovedløs tilbagelægning lige i fødderne på Getafes Mayoral.

Mayoral var totalt fri og havde masser af tid, men Ter Stegen bevarede roen og gik godt ud af sit mål. Resultatet blev en koldblodig og uhyre vigtig redning fra Barcas tyske keeper.

Heller ikke i anden halvleg havde Ter Stegen meget at lave, men da kampen var gået ind i kampens tillægstid, leverede han endnu en afgørende aktion. Getafe havde fået frispark midt på Barcas banehalvdel og her blev bolden sendt ind i feltet. Her svigtede Barca sine markeringer og Latasa kunne heade på mål, men blot for at se Ter Stegen afværge lige foran målstregen. Havde Getafe udlignet her, havde Barca ikke haft tid til at hente sejren.

I stedet kunne Ter Stegen gå fra banen uden at lukke mål ind, hvilket er lykkedes for ham mange gange denne sæson. Der er kun scoret seks gang mod ham i 17 ligakampe og det antal er der ingen andre målmænd i ligaen der er i nærheden af.



.:FORSIDE:.