Ter Stegen sender afskedsbrev til Barca
FCBARCELONA.DK - 21.01.26
Ter Stegen er blevet udlejet til Girona for resten af sæsonen og tirsdag aften offentliggjorde den tyske keeper et afskedsbrev til Barca, hvor han takkede klubben, spillerne og tilhængerne.
Læs hele afskedsbrevet herunder.
'I dag er min sidste dag i denne sæson sammen med mine holdkammerater og trænerstaben i FC Barcelona, og ærligt talt har jeg blandede følelser.
Lige nu strømmer mange minder og følelser frem. I næsten 12 år har denne klub - og især dette omklædningsrum - været mit hjem. Et sted, hvor jeg er vokset både som spiller og som menneske, og hvor jeg har oplevet uforglemmelige øjeblikke.
Artiklen fortsætter under annoncen
Jeg føler en dyb taknemmelighed og stolthed. Jeg elsker denne klub, denne by og dette land. Jeg bærer en følelse i mig, som aldrig vil forsvinde. Jeres støtte gennem alle disse år har været helt utrolig - af hjertet tak.
Til omklædningsrummet: tak for så mange år sammen, for hverdagen, grinene, kampene og respekten. Jeg tager jer med mig videre. Jeg har haft den enorme ære at bære anførerbindet - noget jeg vil bære med mig for altid.
Nu fortsætter min rejse i Catalonien, og jeg glæder mig meget til det, der venter. Jeg ønsker jer alt det bedste for resten af sæsonen og håber at se jer løfte mange flere trofæer.
På gensyn'.

// Ter Stegen