fbpx

Ter Stegen spottet tilbage på træningsanlægget

Markus Johannessen - 19.10.24

 


Marc-André ter Stegen pådrog sig en alvorlig knæskade for knap fire uger siden i opgøret mod Villarreal. Genoptræningen bliver en lang proces, men målmanden er allerede tilbage på træningsbanen for at genvinde styrken. 

Ter Stegen gennemgik en operation efter at have fået en komplet overrivning af knæskalssenen i sit højre ben. Efter indgrebet blev det vurderet, at han ville være ude i omkring otte måneder. At han allerede nu er begyndt at lave øvelser på træningsanlægget, viser at genoptræningen skrider godt frem, og at han følger planen nøje under ledelse af fysioterapeuterne.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Barca delte fredag en video på deres sociale medier, hvor man kan se den 32-årige keeper i gang med at lave diverse træningsøvelser på græsset i Ciutat Esportiva Joan Gamper. På trods den alvorlige skade, kan han altså allerede starte sin fysiske reetablering, hvilket er godt nyt for både Ter Stegen og klubben. Træningen foregik dog skånsomt med et skinne på knæet.

Kort efter hændelsen den 22. september understregede den tyske målmand også sin positive indstilling, da han via sin Instagram ytrede 'Jeg er positiv og stærk, og jeg fokuserer allerede på min genoptræning'.

Marc-André ter Stegens genoptræning er altså officielt igang og i hans mange måneders fravær, vil netmaskerne blive dækket af Wojciech Szczesny og Iñaki Peña.

terstegen2F

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.