Ter Stegen tangerede Zubizarretas 410 kampe
FCBARCELONA.DK - 14.05.24
Ter Stegen er godt i gang med at skrive historie i Barca. Han har netop overhalet Dani Alves som den udlænding i klubben med næstflest kampe og i går nåede han samme antal kampe som målmandslegenden Zubizarreta.
Marc-André ter Stegen er i gang med sin 10. sæson i Barca og i går spillede han sin officielle kamp nr. 410 for klubben. Det er samme antal som Andoni Zubizarreta nåede, da han fra 1986 til 1994 vogtede det catalanske bur og var en vigtig del af Dream Team, som datidens hold blev kaldt. Årsagen var at de vandt fire mesterskaber i træk og hentede klubbens første sejr i Champions League, der i 1992 hed Europacuppen for Mesterhold.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dermed er Ter Stegen den målmand med næstflest kampe for klubben, kun overgået af en anden legende, nemlig Victor Valdés, der nåede at spille 535 kampe for blaugrana, fordelt over 14 sæsoner fra 2000 til 2014.
Barcas tyske keeper mangler således 125 kampe for at nå Valdés og med en kontrakt til 2028 er det realistisk, at han om 2-3 sæsoner tager titlen som den målmand med flest kampe. Det højeste antal kampe Ter Stegen har spillet på en sæson er 55.
Ter Stegens 410 kampe fordeler sig med 280 i La Liga, 84 i Champions League, 28 i Copa del Rey, 9 i den spanske Supercup, 8 i Europa League og 1 UEFA Supercup.
// Ter Stegen