fbpx
Annonce

Ter Stegens statistik i ligaen er helt fantastisk

Simon Arun Vrábel - 24.01.23

// Ter Stegen

Søndag aften var Ter Stegen endnu engang afgørende for, at Barca fik point, men det var ikke første gang i denne sæson at tyskeren gjorde forskellen. Faktisk har Ter Stegen opbygget en helt imponerende statistik i ligaen i år.

At Barcas sidste skanse Marc-André Ter Stegen er én af verdens allerbedst målmænd, er der absolut ingen tvivl om. Skulle man alligevel være i tvivl så kan man blot tage et kig på tyskerens statistik i denne sæson i ligaen, for den er intet mindre end imponerende.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcas defensiv i La Liga er i år den bedste af alle, for man har kun lukket seks mål ind i holdets 17 kampe og det er der ingen andre hold der kan komme i nærheden af. Rivalerne fra Real Madrid har måtte hente bolden ud af eget net hele 16 gange, mens Real Betis og Villarreal, som er de to hold som har lukket næstfærrest mål ind efter Barca, er noteret for 13 og 14 mål imod sig.

At Barcas defensiv er så stærk i år er blandt andet på grund af Ter Stegen, som er inde i sin karrieres nok bedste periode, hvor han gang på gang laver målafgørende redninger, som sikrer holdet vigtige point i kampen om La Liga-titlen. Kun seks gange i denne sæson har tyskeren hentet bolden ud af eget bur og to af disse har været efter straffespark.

Tyskeren har holdt buret rent i 13 af holdets 17 La Liga-kampe og dermed topper den rutinerede målmand også listen over flest ”clean sheets”. Nummer to på listen er Athletic Club Bilbaos Unai Simón med 8 ”clean sheets” så den Barcas målmand har et godt forspring.

Kan Ter Stegen holde niveauet resten af sæsonen, vil det øge chancerne markant for flere titler til Barca. Det vil samtidig betyde, at han har store chancer for at vinde Zamora-trofæet, der uddeles til den målmand der lukker færrest mål ind i La liga. Ter Stegen har aldrig før vundet Zamora-trofæet.

Marc-André Ter Stegen har i alt optrådt i blaugrana 351 gange og samlet set er han noteret for at holde buret rent i hele 142 kampe.



.:FORSIDE:.