fbpx

Thiago vender ikke tilbage til Flicks trænerteam

Aamer Al-Khatib - 16.02.25

 


Da Thiago hurtigt blev nødt til at forlade tjansen som assistenttræner i sommer, meldte flere kilder, at han ville vende retur igen i januar. Det er som bekendt ikke sket, og nu ligner det mere en tilbagevenden efter sæsonen.

Barca-fans, der havde håbet på at se Thiago Alcântara tilbage i klubbens trænerstab under Hansi Flick, må nu væbne sig med yderligere tålmodighed. Ifølge Catalunya Radio er en tilbagevenden for den tidligere midtbanestjerne blevet afvist for denne sæson, selvom der tidligere var rapporteret om muligheden for en genforening allerede i januar.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Thiago, der sluttede sin aktive karriere i sommer, var en del af Flicks stab i en kort periode, da han assisterede holdet under opstarten af den nye sæson. Hans rolle blev især fremhævet som en vigtig brobygger mellem spillere og trænere, og hans taktiske forståelse samt erfaring fra både Bayern München og Barca, gjorde ham til en værdsat figur i omklædningsrummet. Han forlod dog hurtigt posten i august af personlige årsager, herunder skattemæssige fordele ved at vende tilbage til England.

Trods meldinger om, at Barca ønskede ham tilbage i en mere permanent rolle, ser det nu ud til, at en genforening først kan komme på tale igen til sommer. Ifølge Catalunya Radio er døren nemlig ikke helt lukket, da både Flick og Thiago selv angiveligt stadig er interesserede i et samarbejde på sigt.

Thiago har endnu ikke påtaget sig en ny rolle efter sin korte tid i Barca, hvilket kunne gøre en fremtidig ansættelse oplagt for begge parter. Hans indsigt i Flicks filosofi og relationen til klubbens unge midtbanespillere som Gavi og Pedri blev tidligere vurderet som værdifuld. Alligevel har Barca valgt at fortsætte sæsonen uden hans tilstedeværelse i staben.

Med klubbens fokus på stabilitet og langsigtede løsninger, kan en eventuel tilbagevenden for Thiago først blive en realitet til sommer – hvis parterne stadig ønsker det.

thiago1F
© Getty Images

// Thiago
.:FORSIDE:.