Torres: 'Vi vil slutte sæsonen af med glæde'
FCBARCELONA.DK - 10.05.25
El Clásico nærmer sig med hastige skridt og i et interview understreger Ferran Torres, at holdet ønsker at afgøre mesterskabet så hurtigt som muligt. Han anser en sejr over Real Madrid i morgen som afgørende for ligaen.
Det er avisen Mundo Deportivo der har mødt Ferran Torres til en snak og første spørgsmål handlede om skuffelsen mod Inter. 'Som timerne går, hæfter jeg mig mest ved det positive. Vi havde mere end fortjent at gå videre, med sådan er det nogle gange i fodbold. Vi er et ungt hold og jeg er ikke i tvivl om, at vi fremtiden får flere muligheder og lykkedes med det' svarede han.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Nu skal vi koncentrere os om den vigtige kamp der venter, El Clásico, der kan give os ligaen. Selvfølgelig vil vi gerne sikre os titlen og jo før det sker, jo bedre. Vi har spillet en flot sæson og vil afslutte den med glæde. Med en sejr vil vi være tæt på at afgøre det rent matematisk' lød det videre fra Torres.
Også konkurrencen med Robert Lewandowski blev kommenteret. 'Jeg er stolt over at have Robert foran mig, for han er blandt de bedste, måske den bedste de sidste 10-15 år. Jeg er som en svamp der opsuger alt fra ham. Jeg spørger ham om ting og han giver mig råd om, hvad en angriber skal kunne udnytte maksimalt' fortsatte spanieren.
Torres blev spurgt til holdets mange kampe. 'Der er mange kampe og man skal se det som et maraton. Man kan selvfølgelig ikke spille godt i 60 eller 70 kampe, for der vil altid være dårlige kampe, men med arbejde og kvalitet, kan vi ret let få vendt det' svarede han.
'Dette hold bliver hele tiden mere modent og vokser. Jeg mener vi er kandidater til at vinde mange flere titler' afsluttede han optimistisk.
© Getty Images// Ferran Torres