Tyskland har udtaget Ter Stegen til Nations League
FCBARCELONA.DK - 23.05.25
Marc-André ter Stegen kæmpede i lang tid for at blive klar denne sæson af sin alvorlige knæskade og nu belønnes anstrengelserne med en udtagelse til Nations League i juni, hvor han sågar er i spil til startopstillingen.
Tyskland er en af deltagerne i Nations Leagues Final Four i starten af juni og nu har landstræner Julian Nagelsmann udtaget sin trup på 26 spillere. Her er Ter Stegen blandt de udtagne, blot tre uger efter at han spillede sine første minutter efter knæskaden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca-keeperen har kun to kampe i benene, mod Valladolid og Villarreal, men Nagelsmann ønsker altså landsholdets førstekeeper med ved Nations League, selvom kampformen helt naturligt ikke er på 100%.
Der er sågar forlydender om, at Nagelsmann vil bruge Ter Stegen i startopstillingen i semifinalen mod Portugal. De to andre keepere i truppen er Oliver Baumann fra Hoffenheim og Alexander Nübel fra Stuttgart.
Om Ter Stegen kommer til at spille en rolle i semifinalen får man at se om små to uger, når Nations League skydes gang med semifinalerne mellem Tyskland og Portugal og Spanien mod Frankrig.
© Getty Images// Ter Stegen